Flere af jer har måske lagt mærke til, at selvom I ikke bruger vores app, kan I alligevel have fået en SMS eller e-mail fra os om muligt lækage eller usædvanligt højt vandforbrug.
Det skyldes, at vi er blevet lidt mere opmærksomme og proaktive, efter vi har fået koblet nogle af vores systemer bedre sammen. Målet er enkelt: mindre vandspild og forhåbentlig lavere vandregninger for jer – der er jo ingen grund til at betale ekstra, fordi et toilet står og løber.
Det er dog vigtigt at sige, at et højt forbrug ikke altid er et problem. For eksempel kan mindre landbrug eller hobbybrug have perioder med både konstant og pludseligt stort vandforbrug, som er helt normalt – fx hvis der fyldes et stort vandreservoir på kort tid, eller automatisk vanding af drivhus med en langsom sivende vanding.
Vi kan som udgangspunkt ikke hjælpe med egentlig fejlsøgning på jeres private installationer, men I er altid velkomne til at ringe til os. Så kan vi sammen kigge på, hvor længe forbruget har været højt, og hvor store mængder vand der er tale om.
Har du mistanke om en lækage eller et brud, og kan du ikke selv finde det, kan du gøre følgende:
Stop skaden (luk for vandet)
Har du mulighed for at lukke for vandet i dele af huset, kan det hjælpe med at finde ud af, hvor problemet ligger.
Luk for vandet ved stophanen eller i brønden, og tjek at vandmåleren står stille.
Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du er dækket for skjulte rør – de kan ofte sende folk ud med specialudstyr, nogle gange allerede samme dag.
Kontakt en VVS’er, som kan hjælpe med at finde og udbedre skaden (evt i forbindelse med forsikringsselskabet hvis relevant)
I forbindelse med evt forsikringssager, så kan privatpersoner måske få tilgivelse for noget af en regning. Dette vurderes ud fra enkeltsager, og der er en selvrisiko på 300m^3 i skrivende stund (dette kan ændres af staten). Vi vil gerne opfordre at prøve at undgå dette..
