Generalforsamling 2015

Referat
Generalforsamling tirsdag d. 24. marts 2015

Sted : Stenlille Kulturhus

Til stede : Henrik Carlsen, Eduard Rasmussen, Kim Jørgensen, Torben Riis og Morten Carlsen 

Referent : Morten Carlsen

Valg af stemmetællere  

Formanden bød velkommen.

Søren Sundby og Niels Dyhr blev valgt som stemmetællere.

Valg af dirigent
Torben Riis blev valgt.

Bestyrelsens beretning 

Formand Henrik Carlsen aflagde beretning:

Velkommen til Torben Riis ´s første generalforsamling som bestyrelsesmedlem.Vi har ikke haft nogen driftsforstyrrelser på værket mig bekendt i dette år. Et godt år.
Vi har fået to nye brugere: Dyssevej 18 og Lille Flinterup 1 – så nu er vi 238 brugere.
Igennem de sidste år har vi haft et lidt for højt ammonium indhold ved udpumpning fra værket; men ikke ude hos forbrugerne. Det har så vist sig, at det var beluftningsmodulerne i bunden af iltningstårnet, der var slidt op/tilstoppet og forvitret. De er blevet skiftet, så nu overholder vi grænseværdierne på ammonium også ved udgang fra værket.
Vi har udpumpet 77.625 m3 i 2014 mod 68.598m3 i 2013 forskel 9027 m3
Vi brugt en del penge i 2014 på bla. udskiftning af sidste del af rørføringen i Kirke Flinterup. Det vil også fremgå af regnskabet om lidt.
Vi har endelig langt om længe fået skiftet resten af den østlige ende af Kirke Flinterup til nye rør. Det beløber sig til ca. 137.000 kr
Så er vi i gang med at skifte vandmålere hos næsten alle forbrugere, og samtidig flytter vi vandmålere, der sidder inden i husene ud i målerbrønde. Det er vi næsten færdige med. Det koster vandværket ca. 600,-kr pr. måler plus evt. udflytning af måleren.
Bestyrelsen købte i 2014 den grund, som boring 2 ligger på. Grunden kostede ca. 16.000 kr. Dertil kommer honoraret til landmåleren.
Til slut vil jeg informere jer om, at vi har oprettet en hjemmeside, der hedder www.døjringe-vand.dk

Forelæggelse af regnskabet 

Regnskabet gennemgået i hovedtræk af kassereren Eduard Rasmussen. Årets resultat er tilfredsstillende med et plus på 170.909 kr. Resultatet stammer primært fra Finansielle indtægter. Resultatet overføres til egenkapitalen. Bestyrelsen finder foreningen velkonsolideret til uforudsete hændelser og vil ikke udelukke, at nuværende niveau er tilstrækkeligt.
Bestyrelsen udviser forsat forsigtig investeringsstrategi af den likvide kapital, der primært forrentes til markedsrente. Den likvide kapital kan såfremt situationen kræver det, relativt nemt og hurtigt udloddes til andelshaverne.

Indkomne forslag
Ingen forslag er modtaget. 

Valg af bestyrelse

På valg: Eduard Rasmussen Genvalgt!
På valg: Kim Jørgensen Genvalgt!
På valg: Torben Riis Genvalgt!

Valg af suppleant til bestyrelsen

Ny suppleant: Peder Jensen Valgt

Valg af revisorer

På valg: Torben Olsen Genvalgt!
På valg: N. Dyhr Jensen Ønskede ikke genvalg!
Ny revisorer: Henrik Steinmetz Valgt!

Valg af revisorsuppleant
På valg: Søren Sundby Valgt!

Eventuelt

Det blev drøftet hvorvidt Sorø Forsyning kunne indhente supplerende vandmåleraflæsning, når vore brugere netop havde aflæst vandmåleren til Døjringe Vandværk. Formanden og kassereren oplyste, at Sorø Forsynings kontakt til andelsforeningens medlemmer intet har med vandværket at gøre. Bestyrelsen har via Vandrådet forgæves forsøgt at få Sorø Forsyning i tale om det hensigtsmæssige i denne metode og nå frem til en mere hensigtsmæssig, administrativ rutine; men desværre indtil videre uden held. Bestyrelsen har vanskeligt ved at se hvordan Sorø Forsyning skal kunne bruge disse måleraflæsninger til noget, når vi er midt i en proces med udskiftning af samtlige målere og Sorø Forsyning således har brug for yderligere supplerende information om såvel gammel som ny måler.Vandværkets høje likviditetsgrad blev drøftet og bestyrelsen blev opfordret til at være ekstra opmærksom på den udfordring, det er at have de mange frie, likvide midler i et samfund, hvor forhold og betingelser for eksempelvis vandværker med lynets hast kan ændre sig. Bestyrelsen ér opmærksom på dette forhold. Foreningens penge er vore andelshaveres penge. Dette er bestyrelsens udgangspunkt i alle dens dispositioner.Formanden takkede Torben Riis for den disciplinerede ledelse af generalforsamlingen.Døjringe Vandværk var derefter vært for et stykke smørrebrød til de fremmødte.Der deltog i alt 3 andelshavere udover bestyrelsen i generalforsamlingen.

Referent
Morten Carlsen
25. marts 2015